Spørgsmål? Kontakt os: 4918 4444

Vinterhjul hos Alfa Romeo København

Vil du kunne bruge din bil alle dage gennem vinteren, så er det sikrest at vælge vinterdæk. Vinterdæk er markant bedre til at bremse end almindelige dæk. Ofte vil de almindelige dæk bruge en til to gange så lang bremselængde som vinterdæk. I skemaet nedenfor kan du se forskellen på bremselængder i vinterføre med og uden vinterdæk.

 

Se videoerne og hør FDM's begrundelse for at køre med vinterdæk

 

Priser på vinterhjul til Alfa Romeo

  Model   Vejl. frapris (kr.)   Prisen omfatter
  Alfa Romeo Giulietta   7.002             OE 16" stålfælge med Michelin vinterdæk
  Alfa Romeo Giulia   10.995             Autec 16" alufælge, dæktryksensorer og Michelin vinterdæk
  Alfa Romeo Giulia   16.995             OE 17" alufælge, dæktryksensorer og Michelin vinterdæk
  Alfa Romeo Stelvio   13.495             MSW 17" alufælge, dæktryksensorer og Michelin vinterdæk
  Alfa Romeo Stelvio   17.995             OE 17" alufælge, dæktryksensorer og Michelin vinterdæk

 

Alle priser er inklusiv montering, afbalancering, moms og afgifter. Dimensionerne på fælge og dæk varierer fra model til model. 

Værd at vide om vinterdæk

 

Bremselængder i vinterføre: Nedbremsning fra 90 til 0 km/t.

    Sne og sjap   Sammenkørt sne   Islag
  Sommerdæk   159 meter   319 meter   637 meter
  Vinterdæk   127 meter   212 meter   319 meter

 

 

Vinterdæk giver et bedre vejgreb

Mønsteret på vinterdæk er på dybere og har flere lameller. Derfor drænes vand og sne væk fra dækket og giver optimalt vejgreb og trækevne. Den særlige gummiblanding i et vinterdæk er desuden beregnet til kulde og giver bedre bremseegenskaber. Sommerdæk har kun ca. 20 % af den trækevne, som vinterdæk har og har samtidig er bremselængden ca. dobbelt så lang ved 50 km/t. Rådet for større Dæksikkerhed anbefaler, at dine dæk om vinteren har en mønsterdybde på mindst 3 mm.

Hvornår skal du skifte?

Der er statistisk stor risiko for nattefrost og dermed risiko for glatte veje, når gennemsnitstemperaturen nærmer sig de 7 grader. Så hvis du vil stå ordentligt fast, er de 7 grader en god tommelfingerregel for, at det er tid til at skifte til vinterdæk. Et dæk skal desuden helst "køres til", før det får optimalt greb. Det gælder både gamle og nye dæk. Slidbanemønsteret skal nå at blive "kradset op" af asfalden, inden sneen kommer, så sæt dækkene på, inden det glatte vinterføre for alvor er over os.

 

Er dine vinterdæk blevet for gamle?

Vinterdæk slides ligesom alle andre dæk. Men de mister også nogle af de allervigtigste egenskaber efter nogle år. Og uanset, hvor få kilometer dine vinterdæk har kørt, så anbefales det, at de tjekkes grundigt efter, når de er mere end fem år gamle og udskiftes senest inden de bliver 10 år. Du kan selv se, hvor gamle dine dæk er ved at tjekke produktionsdatoen, der står på siden af dækket. Du skal finde fire cifre fx 3010 - de refererer til, at dækket er produceret i uge 30 i år 2010.

 

 

Vælg det rigtige vinterdæk

Er din bil udstyret med elektroniske hjælpemidler som fx ABS-bremser og ESP-styrekontrol forudsætter det en god vejkontakt, for at kunne virke optimalt. Mønsterdybden og dæktypen er derfor af stor betydning. Vælg et vinterdæk, som er udviklet til din kørestil, din bil og det klima du kører i. Uanset om du hovedsageligt kører på tørre, saltede asfaltvej i den indre by, eller du kører på landeveje, som kan være is - og sneglatte, så bør du normalt vælge et moderne vinterdæk med lameller. Et vinterdæk med lameller er både sikkert, økonomisk og komfortabelt.

 

Er du i tvivl om hvilket dæk, der passer bedst til din bil, står vores kompetente medarbejdere klar til at rådgive dig.

 

Ring 49184444 hvis du vil vide mere.